Hvordan får demokratiet plads i et tv-marked under forandring

Sådan lød det overordnede spørgsmål ved konferencens første paneldebat. For hvordan sikrer vi den demokratiske samtale og sammenhængskraft i en medieverden med så mange valgmuligheder? Hvor forskellen på unge og ældres medievaner vokser stødt og vi dagligt bombarderes med individualiserede algoritmer med forslag til, hvad vi skal se og høre.

Algoritmer i demokratiets tjeneste?
Professor Sine Nørholm Just fra RUC indledte debatten og påpegede den demokratisk udfordring, der er ved den overskyggende logik, der ligger bag de algoritmer, som de fleste streamingtjenester og virksomheder bruger i dag.

Det er algoritmer, som er designet til at præsentere os for mere af det, virksomhederne allerede ved, at vi i forvejen har tendens til at kunne lide eller handle ud fra. De understøtter med andre ord den stærke kobling mellem adfærdsdata og automatiseret valg.

Det gode indhold skal facilitere den fælles samtale
For DR’s mediedirektør Henriette Marienlund var fokus ikke på DR’s egen brug af algoritmer, men i højere grad på hvordan DR som medie- og kulturinstitution skal blive dygtigere til at være facilitator for den fælles samtale. Skabe indhold der samler danskerne på samme tid og efterlader noget fælles at samtale om.
DR kan se, at seertallene falder. Det er sværere at få folk til at vælge nyheder og fakta-programmer på de digitale platforme. Men Henriette Marienlund er optimistisk og tror helt grundlæggende ”at den danske befolkning er interesseret i en demokratisk samtale og vide, hvad der foregår rundt om dem. Og det (behov, red.) kan de internationale streamingtjenester altså ikke løse, men det kan vi”.

En del af løsningen er innovation, sagde Henriette Marienlund. I forlængelse af det fremhævede hun, hvordan DR hele tiden forsøger at producere aktualitetsstof på nye måder, og her brugte hun podcasten ”Genstart”, der har formået at bringe perspektiverende journalistik sammen med høje lyttertal, som eksempel. Ifølge Marienlund er ”Genstart” en af DR’s mest lyttede podcast, så de ved, at det kan lykkedes og det er den viden, som er drivkraften. For det er en opgave, som skal løses.

Politikernes opgave er at regulere, så branchen kan innovere
Med Henriette Marienlunds afsluttende opfordring til at skabe ordentlige rammer fra politikernes side, blev bolden kastet over til Enhedslistens medie- og kulturordfører Søren Søndergaard.

Søren Søndergaard argumenterede for vigtigheden af at have medier, der kan præsentere objektivitet i forskellige samfundsdebatter bl.a. med henvisning til corona- og vaccinedebatten.  Søren Søndergaard understregede i den sammenhæng, at den fortsatte vedligeholdelse af sådanne public service-institutioner koster penge.

”Vi har brug for nogle medier til at agere og skille snot fra fakta. Og giver noget perspektiv. Det vigtigste, vi kan gøre som politikere, det er at sørge for at der er alternativer. Og det koster penge”.

Søren Søndergaard kom også med en klar besked om fremtiden, hvad angår tech-giganternes position på det danske mediemarked.

”Der er ikke i tvivl om, at vi på sigt må lave en regulering af tech-giganterne eller give dem nogle retningslinjer. Og så må de vælge.”

Jan E. Jørgensen, medie- og kulturordfører for Venstre, erklærede sig enig i, at det koster penge at drive public service-medier. Dernæst manede han til besindighed i de dystopiske udsigter på medieområdet. Han stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt fragmenteringen af forbrugermønstrene på medieområdet i dag, i form af ekkokamre og ensporede algoritmer, adskiller sig fra tidligere, hvor folk også læste forskellige aviser og dyrkede forskellige medier.

Jan E. Jørgensen tilkendegav en vis påpasselighed i forhold til regulering af algoritmer fra politisk hånd, da algoritmerne også åbner døre op for en masse nye oplevelser. Men ligesom sin kollega fra Enhedslisten, så imødekom han også Henriette Marienlunds ønske om regulering, der kan understøtte mere innovation ude på arbejdspladserne i mediebranchen.

”Vi (politikerne, red.) kan godt lave reguleringer, som skubber nogle i den rigtige retning. Tag eksempelvis arbejdsmiljø, man laver nogle arbejdsmiljøregler, hvor der derefter laves nogle innovative løsninger ude i branchen.”

Hvordan skal pengene bruges?
Henriette Marienlund fik debattens sidste ord. Hun gav Jan E. Jørgensen ret i, at den nye tv- og medievirkelighed selvfølgelig også havde bragt nogle gode ting med sig. Heriblandt større brugerinddragelse af børn og unge og algoritmer brugt i public service-øjemed. Men det hele kræver penge, understregede hun og pointerede efterfølgende, at det også er at spørgsmål om, hvordan DR skal bruge deres penge.