Gå til indhold Slice Created with Sketch.

Dagens program - overblik

Arrangør af konferencen: Copydan Verdens TV
Dagens vært: Zenia Stampe
Facilitator: Verner Kristiansen

Tid: Den 31. august 2021 kl. 09.00 - 13.00
Sted: Fællessalen på Christiansborg, 1240 KBH K. 

Få overblik over programmet her. Vil du dykke ned i dagens program?

Se beskrivelser af de enkelte oplæg nedenfor og læs mere om oplægsholderne her

08.30 - 09.00 Ankomst, indskrivning: Let morgenmad
Kom i god tid, da der kan være kø ved indgangen, da alle skal holde god afstand.
09.00 - 09.20 Kulturelt indslag samt velkomst ved vært for konferencen
Zenia Stampe
, Radikale Venstre
09.20 - 09.40 Udviklingen i det danske tv-marked
v. Jacob Graff Hedebrink, adm. direktør, Copydan Verdens TV
09.40 - 10.05 Giganternes indtog - udviklingen i det globale tv-marked
v. Claus Bülow Christensen, analytiker og medierådgiver
10.05 - 10.30

Den demokratiske samtale i et tv-marked under forandring
v. Lisbeth Knudsen, formand for Demokratikommissionen

10.30 - 10.50 Pause og let forfriskning
10.50 - 11.10

Hvordan får demokratiet plads i et tv-marked under forandring?
Debat med:
Sine Nørholm Just, professor RUC og leder af ADD-projektet
Henriette Marienlund, mediedirektør i DR
Søren Søndergaard, MF, Enhedslisten
Jan E. Jørgensen, MF, Venstre

11.10 - 11.30

Det kulturelle kredsløb - et fundament for dansk indholdsproduktion
Samtale med:
Anna-Katrine Olsen, sekretariatschef i Dansk Skuespillerforbund og bestyrelsesformand for Copydan Verdens TV og Rene Szczyrbak, direktør for STV Production A/S

 







11.30 - 12.00

Streamingtjenester – hvad kan Folketinget bestemme?
Indlæg ved Peter Schønning, advokat med speciale i ophavsret

12.00 - 12.30

Public service-indhold på forreste hylde

Debat med:
Maria Rørbye Rønn, generaldirektør i DR
Anne Engdal Stig Christensen, adm. direktør hos TV2
Ulf Lund, direktør hos Norlys
Jørgen Ramskov, direktør i Producentforeningen
Claus Ladegaard, direktør i Det Danske Filminstitut

12.30 – 12.55 

Hvad bringer partierne ind i forhandlingerne om en ny medieaftale?

Medieordførerne tager ordet
Zenia Stampe,
MF, Radikale Venstre
Birgitte Bergman
,
MF, Konservative
Søren Søndergaard,
MF, Enhedslisten
Kasper Sand Kjær,
MF, Socialdemokratiet
Jan E. Jørgensen,
MF, Venstre

12.55 - 13.00

Opsamling og afslutning
Moderator Verner Kristiansen runder konferencen af

13.00

Frokost på vejen

 

Mød oplægsholderne fra dagens program

Dagens program i detaljer - læs mere om oplæggene

Konference "Dansk indhold i en ny tv-virkelighed", 2019 | © Jeppe Willum Kejser
Konference "Dansk indhold i en ny tv-virkelighed"

08-30 – 09.00 Ankomst og registrering, let morgenmad

09.00 – 09.20 Kulturelt indslag samt velkomst ved vært for konferencen
Zenia Stampe, Radikale Venstre

09.20 – 09.40 Udviklingen i det danske tv-mediemarked
Hvordan har tv-markedet i Danmark ændret sig de seneste år? Hvordan ser forbrugsmønstrene ud i dag? Hvordan ser økonomien i branchen ud? Og hvad betyder det for vilkårene for finansiering af dansk indhold? Det giver Jacob Graff Hedebrink nogle tal på.

Indlæg ved Jacob Graff Hedebrink, adm. direktør i Copydan Verdens TV

09.40 – 10.05 Giganternes indtog – udviklingen i det globale tv-marked
Hvordan udvikler tv-markedet sig globalt? Hvordan er magtforholdene på den internationale scene, når techgiganter og mediegiganter går globalt i en aggressiv krig om klodens tv-kunder? Hvilke udfordringer står vi overfor i Danmark – vil danske spillere overhovedet kunne klare sig på markedet i fremtiden? Claus Bülow er en af de førende eksperter indenfor medieudvikling og har igennem mange år fulgt udviklingen på markedet både nationalt og globalt.

Indlæg ved Claus Bülow Christensen, analytiker og medierådgiver

10.05 – 10.30 Den demokratiske samtale i et tv-marked under forandring
I dag er streamingtjenester for mange blevet de nye tv-kanaler, men ”tv-avisen”, ”Nyhederne”, ”debatten” osv. er noget vi nu selv skal vælge at aktivere, og vi kan nemt helt undgå det. De internationale streamingtjenester giver os nemlig masser af drama-serier og film, og anbefaler os løbende noget, der ligner det vi har præference for. Public service tv-stationernes streamingtjenester rummer nyheder, debat, indsigt og udsyn, men også her kæmpes for at holde på seerne. I en foranderlig og fragmenteret verden, hvor dem og os vokser frem, og fakta diskuteres som aldrig før, har vi mere end nogensinde brug for stærke public servicemedier. Spørgsmålet er: Hvordan sikrer vi deres fylde? Og hvilke tiltag er nødvendige ud fra både en demokratisk, kulturel og økonomisk vinkel?

Indlæg ved Lisbeth Knudsen, formand for Demokratikommissionen

10.30 – 10.50 Pause med let forfriskning

10.50 – 11.10 Hvordan får demokratiet plads i et tv-marked under forandring?

Hvordan sikrer vi demokrati og sammenhængskraft i et lille land som Danmark, når vi har en medieverden med så mange valgmuligheder? Hvor der er store forskelle mellem unge og ældres medievaner. Hvor vi ikke alle ser det samme hver lørdag aften og kan diskutere det mandag i skolen eller på arbejdet med kollegerne. Hvor vi ved hjælp af algoritmer bombarderes med forslag til, hvad vi skal se og høre med baggrund i, hvad vi har set og hørt tidligere. Hvordan påvirker det vores demokrati og hvordan får vores demokratiske samtale plads i et tv-marked under forandring?

Debat med:

Sine Nørholm Just, professor RUC og leder af ADD-projektet
Henriette Marienlund, mediedirektør i DR
Søren Søndergaard, MF, Enhedslisten
Jan E. Jørgensen, MF, Venstre

11.10 – 11.30 Det kulturelle kredsløb – et fundament for dansk indholdsproduktion

Den danske aftalemodel er en grundsten i det kulturelle kredsløb. Den sikrer, at dem der bruger det indhold, som kunstnere og producenter laver, betaler for det. Betalingen udgør en del af honoreringen til rettighedshaverne og er afgørende for, at den kreative industri kan blive ved at producere nyt indhold. Hvordan hænger det sammen? Hvordan bliver produktionerne finansieret? Hvilken betydning har filmstøtten og public service-puljen for kvaliteten og mængden af dansk indhold? Hvad betyder ophavsretten – og hvorfor er der forbehold af rettigheder? 

Indlæg ved:
Anna-Katrine Olsen, sekretariatschef i Dansk Skuespillerforbund og Rene Szcyrbak, direktør for STV Production A/S

11.30 – 12.00 Streamingtjenester – hvad kan Folketinget bestemme?
Der er skrevet og talt meget om streamingbidrag og finansieringsforpligtelser for streamingtjenester. Fokus har været på beløb og procenter, men også på anden regulering fx typerne af indhold der skabes, andelen af indhold på det lokale sprog og ”ordnede forhold” på produktionerne. Vi har behov for at indtænke streamingtjenesterne på en ny måde, og grundlaget for at regulere dem er det såkaldte AVMS-direktiv (EU-direktivet om audiovisuelle medietjenester). Men hvilke muligheder er der egentlig indenfor EU-direktivet? - og hvordan har man gjort i andre EU-lande?

Indlæg ved Peter Schønning, advokat med speciale i ophavsret

12.00 – 12.30 Public service-indhold på forreste hylde
Tv-distributørerne i Danmark har historisk haft public service-indhold såsom DR, TV 2, TV 2 Regionerne, lokal-tv, Folketingskanalen, NabolandsKanalerne og øvrige tv-kanaler med public service-produktioner i deres tv-pakker til alle. Det har givet danskerne adgang til et bredt udbud af public service-indhold. Hvordan ser fremtiden ud? Når tech-giganterne lancerer deres underholdningsprodukter, hvordan sikres det så, at dette samfundsmæssige og kulturelt vigtige indhold fortsat kommer ud til alle på forreste hylde? Hvad kræver det af særlige tiltag? Og hvad kan man lave aftaler om, og hvad skal der lovgives om?

Debat med:
Maria Rørbye Rønn, generaldirektør i DR
Anne Engdal Stig Christensen, adm. direktør hos TV2
Ulf Lund, direktør hos Norlys
Jørgen Ramskov, direktør i Producentforeningen
Claus Ladegaard, direktør i Det Danske Filminstitut

12.30 – 12.55 Hvad bringer partierne ind i forhandlingerne om en ny medieaftale?
Hvad er partiernes ønsker til en ny medieaftale?

Medieordførerne tager ordet
Zenia Stampe,
MF, Radikale Venstre
Birgitte Bergman
, MF, Konservative
Søren Søndergaard, MF, Enhedslisten
Kasper Sand Kjær, MF, Socialdemokratiet
Jens Rohde, MF, Kristendemokraterne
Jan E. Jørgensen, MF, Venstre

12.55 – 13.00 Afrunding af dagen
Facilitator for konferencen Verner Kristansen runder af

13.00 Frokost på vejen og tak fordi du deltog!

Mød de enkelte oplægsholdere her