Vi søger en ny kollega med drive og styr på detaljen, som kunne tænke sig at være med til at gøre en forskel inden for tv- og ophavsretsbranchen. Har du både stærk forretningsforståelse og juridisk forståelse? Er du god til at analysere og eksekvere?

Så er du måske vores nye kollega i markedsafdelingen.

I Copydan arbejder vi hver dag sammen for at sikre rimelig betaling til rettighedshaverne, når andre bruger det tv- og filmindhold, de ejer rettighederne til. Eller med andre ord: vi arbejder på vegne af kunstnerne og producenterne i den danske tv- og filmbranche.

Primære arbejdsopgaver

Et af de vigtige områder er håndtering af rettigheder til erhvervskunder, hvor det at vise tv, er en del af deres forretning. Som ny konsulent på området kommer du bl.a. til at:

  • Skabe og udvikle nye forretningsområder i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger.
  • Udarbejde analyser, baggrundsmateriale og indstillinger til brug i forhandlinger mv.
  • Vedligeholde og udbygge samarbejdet med eksisterende kunder og samarbejdspartnere.
  • Skabe tætte professionelle relationer til afdelingens kunder.
  • Bidrage til løsning af afdelingens øvrige opgaver.

Primære kompetencer

  • Vi forestiller os, at du er cand.merc.jur. og har et par års erfaring.
  • Du er udadvendt og kan skabe relationer.
  • Du evner at sætte dig ind i kompliceret materiale og har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt.
  • Du er kommercielt tænkende og har fokus på resultater og fremdrift.

Vi tilbyder

En spændende stilling, hvor du vil få stor berøringsflade med samarbejdspartnere, erhvervskunder og vores ejerkreds, som består af kunstnere og producenter. Du bliver en del af et ambitiøst team i markedsafdelingen. Vi har et højt fagligt niveau, er gode til at samarbejde på tværs og gøre brug af hinandens kompetencer. Og så glæder vi os til at få en ny kollega ombord.

Du bliver en del af de 4 Copydan-foreninger (Copydan Verdens TV, AVU-medier, KulturPlus og Arkiv), som på et non-profit grundlag er stiftet og styret af skabende og udøvende kunstnere og producenter indenfor film og tv. Vi er i alt ca. 35 personer, der arbejder sammen på Bryggervangen 8, 2100 København Ø. Læs mere her www.copydan.dk.

Tiltrædelse

Snarest muligt. Samtaler afholdes løbende.

Løn

Løn efter kvalifikationer.

Ansøgning

Fremsend gerne en personlig ansøgning, CV, karakterudskrifter og evt. anbefalinger til hr@copydan.dk.

Har du lyst til at vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte markedschef Rasmus Rattenborg Ellekjær på rre@copydan.dk.