Hvad skal fremtidens public service kunne?
Vi lever i en tid præget af misinformation, polarisering og international uro. Hvad stiller det af krav til fremtidens public service? Forskere, politikere og repræsentanter fra mediebranchen giver deres bud.

En del af vores historiefortælling
Det er fortsat vigtigt at understøtte public service
Medie- og kulturordfører for SF, Charlotte Broman Mølbæk
- Det er fortsat et vigtigt politisk fokus at understøtte public service.
- Public service skal stadig kunne samle danskerne, være en del af landets historiefortælling og den offentlige samtale.

Det der binder os sammen som kulturnation
Public service skal styrke vores kulturelle beredskab
Nikolaj Bøgh, rådmand og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti
- Public service skal styrke vores kulturelle beredskab og åndelige oprustning.
- DR spiller en afgørende rolle i at løse den opgave.
- Et nyt medieforlig skal binde danskerne sammen som folk og kulturnation.

Vigtigt for sammenhængskraften i Danmark
Corona understregede vigtigheden af public service
Rosa Lund, demokrati-, erhvervs-, rets- og IT-ordfører for Enhedslisten.
- Public service er vigtig for danskernes sammenhængskraft.
- Det er det, der binder os sammen, også når vi ikke kan være sammen fysisk.
- Nedlukningerne under corona understregede behovet for og vigtigheden af public service-indhold.

Gør det relevant og forståeligt for brugerne
Sådan styrker vi den lokale og regionale public service
Lene Heiselberg, lektor, ph.d. ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet.
- Hav fokus på brugernes livssituationer og vilkår – især hos de unge.
- Brug yngre målgrupper aktivt som aktører, cases og omdrejningspunkt.
- Fokuser på betydning frem for beskrivelse – hvad betyder nyheden for lokalområdet og den enkelte?

Et bredt forlig sikrer stabilitet
Hvad mener politikerne?
Ved Niels Frid-Nielsen, kulturkommentator og forfatter
- Det er muligt at indgå et bredt medieforlig. Stort set alle partier ønsker public service.
- Det er vigtigt med et bredt medieforlig, da DR har brug for politisk stabilitet, så de kan få arbejdsro og se længere frem.

Ingen sparekniv, men stærke journalister
Vi skal bevare det samme niveau af public service
Politisk kommentator John Wagner
- I det nye medieforlig skal vi bevare det niveau af public service, som vi har i dag.
- DR og andre public service-medier skal ikke beskæres.
- Vi skal have den stærkeste stab af journalister på public service-medierne.

DR er kritisk infrastruktur
Vi skal skabe rammerne for den demokratiske samtale
Bestyrelsesformand for Danmarks Radio Lars Gert Lose
- DR og public service er demokratisk kritisk infrastruktur.
- Det handler om at skabe rammerne for den demokratiske samtale, herunder vores kultur, sprog og historie.
- Et stærkt public service er et værn mod polarisering og misinformation.

Indhold med vrede og frygt spredes
Vi skal fastholde og udvikle stærk public service
Anja Bechmann, Professor ved Medievidenskab og leder af DATALAB – Center for Digital Social Research på Aarhus Universitet.
- Det kan have konsekvenser at svække dansk public service.
- På Facebook ser vi mere misinformation om amerikansk politik end resten af EU, og vi ser primært engelsksproget indhold på YouTube.
- Vi har en relativ høj brug af nyheder i Danmark sammenlignet med USA.

Troværdige medier skal afdække løgne
Vi skal ruste os mod misinformationen
Tidligere medlem af Folketinget og minister for Venstre Bertel Haarder
- Vi lever i en misinformationspandemi, som vi bør ruste os mod.
- Troværdige medier kan hjælpe til at imødegå og afsløre løgne.

Kunstig intelligens udgør stor risiko
Stil krav til udviklingen, så tilliden til demokratiet ikke undergraves
Tobias Bornakke, ph.d. i digitale metoder og forstander på Grundtvigs Højskole.
- I fremtiden vil kunstig intelligens kunne bruges til at skabe falsk indhold om fx politikerne.
- Det kan undergrave tilliden til demokratiet.
- Derfor må vi stille krav til den udvikling og dens påvirkning af vores demokrati.

Et sikkerhedspolitisk spørgsmål
Det er nødvendigt at stille krav til techgiganternes indhold
Rebecca Adler-Nissen, Professor i statskundskab, leder af det Nationale Center for AI i Samfundet på KU.
- Det er et sikkerhedspolitisk spørgsmål, hvilken rolle techgiganterne spiller i forhold til vores informations infrastruktur.
- Det er muligt for techgiganterne at slukke for vores information – også i krisesituationer.
- Vi har brug for at stille krav til techgiganterne om, at vi altid skal have adgang til public service-kanalerne.

Det er muligt at regulere techgiganterne
Lovændringer kan forpligte techgiganterne til at have public service-indhold
Peter Schønning, advokat og Danmarks førende ekspert i ophavsret.
- Vi kan forpligte techgiganterne til at tilbyde dansk indhold ved at ændre AVMS-direktivet, når dette skal revideres i 2026.
- Det gør os i stand til at regulere streamingtjenesterne og lign.

Must-carry er vigtigt
Public service-indhold skal ud til danskerne
Kultur- og medieordfører for Venstre Kim Valentin
- Public service er afgørende for vores demokratiske samtale.
- Vi kan sikre, at public service-indhold er tilgængeligt ved at forpligte indholdsplatforme til at have dansk public service-indhold, must- carry-forpligtelse.

Vi skal forpligte techgiganterne
Danskerne skal have public service af høj kvalitet
Næstformand og medieordfører for Socialdemokratiet Mogens Jensen
- Der skal være penge til godt dansk public service-indhold.
- Det er vigtigt med public service-indhold af høj kvalitet især i en tid med meget misinformation.
- Indholdet skal ud til danskerne, og det skal vi gøre ved at regulere techgiganterne igennem EU.

Brugerne vil gerne have andre platforme
Der er momentum for at forhandle med techgiganterne
Claes Holger De Vreese, Professor og leder af Digital Democracy Centre ved SDU.
- Danskerne giver udtryk for, at de gerne vil vælge anderledes, når det kommer til platforme, men det er for omkostningsfyldt.
- Der er momentum for at forhandle med de største techgiganter.
Om konferencen Fremtidens public service
Konferencen Fremtidens public service blev afholdt tirsdag d. 16. september på Christiansborg.
Her var forskere, politikere og repræsentanter fra medie- og kulturbranchen samlet for at blive klogere på, hvilke krav der skal stilles til fremtidens public service. Vi lever i en tid præget af misinformation, polarisering og international uro, der udfordrer vores demokratiske samtale og informationsformidling i Danmark. Hvordan sikrer vi et stærkt udbud af troværdige, uafhængige nyheder, nuancerede analyser og kvalitetsindhold – også for de kommende generationer?
Bag konferencen står kunstnerne og kulturproducenterne i regi af Copydan.