Gå til indhold

Kundeservicemedarbejder med flair for økonomi

Er du serviceminded, struktureret og har du interesse for økonomi? Trives du med kundekontakt? Og kan du se dig selv i en stilling, hvor du både håndterer driftsopgaver og kundeservice? Så er det måske dig, vi leder efter!

I Copydan arbejder vi hver dag for at sikre fair betaling til skuespillere, instruktører, producenter og mange flere, når andre bruger det tv-, musik- og filmindhold, de har skabt og ejer rettighederne til.

Lige nu søger vi en engageret og ansvarsbevidst medarbejder, der har lyst til at være med til at løse den opgave i en spændende stilling, der kombinerer kundeservice med faktureringsopgaver.

Som kundeservicemedarbejder i Copydans kundeafdeling bliver du en del af et team med dygtige og engagerede kollegaer. Vi er kundernes første kontaktpunkt. Sammen sikrer vi, at henvendelser bliver håndteret hurtigt, professionelt og med et smil – og at vores kunder altid bliver hjulpet godt på vej.

Vi er ambitiøse, og så er der altid tid til både god kollegial sparring og latter.

Foto Jeppe Willum Kejser
Copydan Jubilaeum Tale

Om din rolle

Som kundeservicemedarbejder hos Copydan er du med til at skabe gode kundeoplevelser. Du tager imod kundernes spørgsmål og finder løsninger på de fleste henvendelser.

Når en sag kræver ekstra indsigt, går du til opgaven med stor nysgerrighed og gåpåmod - velvidende at der altid er god sparring at hente blandt dine kollegaer.

I starten vil du være den primære kontaktperson for vores kunder via telefon og e-mail. Når du er fortrolig med opgaverne, vil din rolle udvikle sig til også at omfatte drift og økonomiopgaver.

Dine primære opgaver

Foto Jeppe Willum Kejser
Hænder På Tastatur
  • Besvare og håndtere kundehenvendelser via telefon og e-mail med fokus på tydelig, venlig og professionel kommunikation.

  • Registrere og dokumentere henvendelser i vores systemer.

  • Sikre fakturering af udvalgte områder.

  • Bidrage til vidensdeling og opdatering af vejledninger, FAQ mm.

  • Samarbejde med kolleger på tværs af afdelinger for at finde de bedste løsninger. 

  • Drifts- og økonomiopgaver i Business Central 365 på sigt.

Derfor skal du søge stillingen hos os

Foto: Mikkel Krebs
Mødelokale Præsentation
  • Du bliver en del af et dygtigt og samarbejdende team med fokus på vidensdeling og løbende forbedringspotentialer.

  • Du får en stilling med mulighed for at sætte dit eget præg på dine opgaver.

  • Du får mulighed for faglig og personlig udvikling - inkl. oplæring i Business Central 365.

  • Du bliver en del af en arbejdsplads med fleksible rammer, en uformel tone og godt humør.

  • Du får medarbejdergoder som f.eks. massageordning, sundhedsforsikring, kantineordning og sociale aktiviteter.

  • Du vil være med til at gøre en forskel for kunstnere og kulturproducenter og sikre et bæredygtigt kulturelt kredsløb.

Hvem er du?

Du brænder for at skabe gode kundeoplevelser og finde de bedst mulige løsninger. Du er god til mennesker og til at skabe overblik. Du kommunikerer klart og venligt, også når tempoet er højt. Du arbejder struktureret, følger dine opgaver til dørs og er nysgerrig på at lære nyt.

Vi ser gerne, at du har

  • Erfaring med kundeservice eller -support - telefonisk og via mail.

  • God systemforståelse og lyst til at lære nye systemer.

  • Stærke kommunikative evner - både skriftligt og mundtligt.

  • En struktureret og ansvarsbevidst tilgang til opgaver.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med

  • Business Central 365, bogføring, regnskab og controlling.

  • Ticket-, dokumentations- og projektstyringssystemer.

  • Windows-miljøer.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Arbejdssted: Bryggervangen 8, 2100 København Ø.

Stillingen er en fuldtidsstilling med fysisk fremmøde mandag til torsdag og mulighed for hjemmearbejdsdag om fredagen.

Sådan søger du

Send din ansøgning og dit CV til: hr@copydan.dk

Ansøgninger behandles løbende, og der vil være samtaler fra den 2. februar: For yderligere oplysninger kontakt evt. teamleder: Teamleder Siiri Brosbøl; sbr@copydan.dk

I vores afdeling er alle en vigtig del af holdet. Du bliver hørt, når du bringer gode ideer til bordet, og det har været med til at udvikle mine kompetencer.

Mikkel Krebs Behnke | Kommunikationskonsulent
Foto: Mikkel Krebs Behnke
Mikkel Krebs Behnke

Copydan - en del af det danske kulturkredsløb i mere end 40 år

Du bliver en del af Copydan, der er skabt og styret af skabende og udøvende kunstnere og producenter af musik, tv og film samt andre rettighedshavere fra samlet set mere end 30 faggrupper inden for musik-, film- og tv-branchen.

Copydan indgår på vegne af kunstnere og kulturproducenter aftaler om brug af rettigheder til det indhold, de har skabt og bidraget til. Virksomheder, som bruger indholdet i deres forretning, betaler for rettighederne.

På nonprofit-grundlag fordeler Copydan pengene til branche- og fagorganisationer, som repræsenterer rettighedshaverne og sørger for, at pengene kommer ud til de enkelte rettighedshavere. Pengene er med til at finansiere musik, film og tv i Danmark.

 Du kan lære vores arbejdsplads bedre at kende på vores karriereside: https://www.copydan-verdenstv.dk/karriere/

Se mere om Copydan som arbejdsplads

Medarbejderne fortæller

Sådan er vi som arbejdsplads.

Video: Mikkel Krebs Behnke