Spørgsmål og svar om YouSee-konflikten

Q: Hvordan kan det komme som en overraskelse, at YouSee vælger at forfølge sagen ved Sø- & Handelsretten? De har jo selv anlagt den?

A: YouSee har i over 1 år afleveret talrige processkrifter ved Ophavsretslicensnævnet og også i dialogen givet udtryk for, at YouSee ville spille med og respektere, hvis Ophavsretslicensnævnet ville behandle sagen. YouSee har på intet tidspunkt sagt, at YouSee ikke ville respektere Ophavsretslicensnævnets afgørelser. Først nu.

YouSee vælger først at trækker sig, da det står klart for YouSee, at Ophavsretslicensnævnet vil træffe afgørelse indenfor en kort tidshorisont på blot 1 år. Det lugter langt væk af, at YouSee frygter en afgørelse om 1 år og går meget bevidst efter at trække sagen i langdrag ved domstolene i stedet.

Det er svært at forstå, at en virksomhed som YouSee vælger at agere på den måde og vælger en langvarig konflikt frem for en hurtig afklaring i et uvildigt og specialiseret nævn nedsat af Folketinget til formålet at løse sager mellem rettighedshavere og tv-distributører.

Q: YouSee mener, at nævnet ikke er kompetent til at behandle sagen. Hvad siger rettighedshaverne til det?

Det er Ophavsretslicensnævnet, som afgør, om en sag falder indenfor rammerne af nævnet. Sådan er lovgivningen. Da denne sag præcis vedrører det, som Ophavsretslicensnævnet er sat i verden for at løse, så giver det ingen mening, at YouSee boykotter Ophavsretslicensnævnet.

Ophavsretslicensnævnet har i denne sag slået fast, at det har kompetencen til at behandle alle påstande i sagen, og at det netop er Folketingets ønske, at nævnet tager sådanne sager. Det fremgår af lovbemærkninger til mere end 10 love over årene.

Der er ingen saglig grund til, at sagen ikke kan behandles i Ophavsretslicensnævnet. Ophavsretslicensnævnet er et uvildigt og specialiseret nævn nedsat af Folketinget til at løse netop denne type konflikter mellem tv-distributører og rettighedshavere.

Ophavsretslicensnævnet ledes af en Højesteretsdommer, som p.t. også er leder af konkurrenceankenævnet, og nævnet består derudover af to sagkyndige indenfor området.

Rettighedshaverne og YouSee har også tidligere haft sager for Ophavsretslicensnævnet, hvor parterne over årene har brugt Ophavsretslicensnævnet og respekteret afgørelserne i sagerne. Parterne har også henvist til disse afgørelser i de talrige processkrifter, som blev udvekslet, inden YouSee meddelte sin boykot af Ophavsretslicensnævnet.

Q: YouSee har jo juridisk ret til at trække sig fra sagen ved nævnet og går i stedet rettens vej i Sø- og Handelsretten. Hvorfor er det et problem?

A: Folketingets model for denne type konflikter er, at sager skal begynde i Ophavsretslicensnævnet og ikke ved domstolene. Ophavsretslicensnævnet skal altså behandle sådanne sager, før man eventuelt går til domstolene, hvis man mener, at afgørelsen er forkert. Det sker i realiteten meget sjældent. Ud af 120 afgørelser er 3 blevet indbragt for domstolene, jf. Advokat Henrik Schützes bog om nævnet.

Folketinget har i årtier i den ene lov efter den anden anvist Ophavsretslicensnævnet, som vejen til saglige og hurtige afgørelser på kulturens område. Ligesom Folketinget har sørget for, at Ophavsretslicensnævnet har de rette kompetencer netop for at sikre, at sagerne bliver behandlet i Ophavsretslicensnævnet. Ophavsretslicensnævnet ledes af en Højesteretsdommer, som p.t. også er leder af konkurrenceankenævnet, og nævnet består derudover af to sagkyndige indenfor området.

Når YouSee bare boykotter nævnet og den demokratisk besluttede hensigt med nævnet, underkender YouSee dermed Folketingets etablerede spilleregler på kulturområdet. En sag ved Ophavsretslicensnævnet kan forventeligt afgøres inden for et år, mens sagen ved domstolene kan trække ud i op til 10 år med ankesag og inddragelse af EU-domstolen, som YouSee har varslet.

Det er meget ualmindeligt ikke at ville deltage i en nævnsbehandling som findes inden for de fleste brancher og områder, og YouSee ser tydeligvis stort på det politisk etablerede system. Det lugter langt væk af, at YouSee frygter en afgørelse om 1 år og går meget bevidst efter at trække sagen i langdrag ved domstolene i stedet.

Q: Men en kendelse fra nævnet er jo ikke juridisk bindende. Så er det ikke bedre med en afgørelse fra Sø- & Handelsretten?

A: Det er ikke normalt, at afgørelser fra Ophavsretslicensnævnet indbringes for domstolene. Praksis viser, at det sker meget sjældent. Ud af 120 afgørelser er 3 blevet indbragt for domstolene, jf. Advokat Henrik Schützes bog om nævnet. Ophavsretslicensnævnet ledes af en Højesteretsdommer, som p.t. også er leder af konkurrenceankenævnet, og nævnet består derudover af to sagkyndige indenfor området. Afgørelserne er så saglige og stærke, at det normalt ikke giver nogen mening at bede domstolene om at underkende dem. 

Det er dybt problematisk, at YouSee, som udadtil gerne vil fremstå som en ordentlig og hæderlig virksomhed, der følger de gældende spilleregler, vælger at boykotte Ophavsretslicensnævnet, som Folketingets har nedsat på kulturens område for at sikre saglige og hurtige afgørelser. Og det kan bane vejen for og gøre det legitimt for andre aktører at opføre sig på en tilsvarende ødelæggende måde, som undergraver vores demokrati og samfundsstruktur.

Q: Hvad ændrer det, at Macquarie overtager hele TDC/Nuuday og dermed YouSee frem for at dele ejerforholdet med danske pensionskasser?

A: Det betyder, at rettighedshavernes modpart nu fuldt ud er en australsk kapitalfond med et virkeligt dårligt ry – The Times har navngivet Macquarie ”Vampyrkænguruen”.  Og i stedet for at have samfundsbærende danske ejere som 50 % af sin ejerkreds, er YouSee nu altså 100 % en udenlandsk kapitalfond.

Det ændrer imidlertid ikke på, at rettighedshaverne fortsat vil arbejde for at få YouSee til at respektere det etablerede system og genindtræde i processen med Ophavsretslicensnævnet for at få en sagkyndig og hurtig behandling af konflikten i stedet for en langstrakt sag ved domstolene, hvor kunstnere og kulturproducenter kan se ind i et årti uden fuld betaling for deres indhold, som YouSee tjener gode penge på.

Macquaries opkøb af YouSee har kun gjort det endnu vigtigere, at rettighedshavere står sammen. Rettighedshaverne vil ikke acceptere, at udenlandske kapitalfonde tilsidesætter demokratiske instanser til at løse konflikter i Danmark.

Q: YouSee angiver, at de ikke kan føre sagen ved Ophavsretslicensnævnet, da der ikke hersker fortrolighed om kommercielle forhold. Er det ikke meget rimeligt?

A: Det er ikke rigtigt. Nævnets arbejde er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, herunder bestemmelserne om behandling af fortrolige oplysninger, fx:

• Forretningshemmeligheder
• Oplysninger om økonomiske forhold
• Oplysninger om kontraktvilkår eller strategi

Efter offentlighedslovens § 30 og § 33 kan sådanne oplysninger undtages fra aktindsigt, hvis deres offentliggørelse vil skade væsentlige private eller offentlige interesser. Derudover har parter mulighed for at anmode nævnet om, at bestemte oplysninger behandles fortroligt.

Q: YouSee siger, at Sø- og Handelsretten kan tage stilling til alle spørgsmål i sagen i modsætning til Ophavsretslicensnævnet. Hvad siger rettighedshaverne til det?

A: Ophavsretslicensnævnet er kommet med to klare kendelser der eksplicit siger at de kan behandle hele tvisten. Der er derfor ikke nogen tvivl om, at Ophavsretslicensnævnet er den rette instans til at behandle sagen, og det er også i overensstemmelse med Folketingets intention med nævnet. Når YouSee påstår det modsatte er det derfor åbenlyst forkert.

Folketingets model for løsning af konflikter vedrørende rettighedsbetalinger er meget klar: sådanne sager begynder hos nævnet og ikke ved domstolene. Man kan så gå til domstolene, hvis man mener, at afgørelsen er forkert. Praksis viser, at det i realiteten sker yderst sjældent.

Nævnet kan derudover noget, som domstolene ikke kan: nemlig fastsætte fremtidige vilkår og meddele tilladelser. Domstolene kan kun efterprøve konkrete forhold og kan ikke selv fastsætte fremtidige vilkår eller tilladelser, medmindre de tager stilling til en allerede truffet afgørelse i Ophavsretslicensnævnet.

Q: YouSee siger, at de i virkeligheden har valgt den korteste vej, når de vælger en sag ved domstolene, da en afgørelse fra Ophavsretslicensnævnet formentlig vil blive bragt for en domstol af én af parterne, og dermed forlænger det sagsbehandlingen at starte i Ophavsretslicensnævnet for derefter at fortsætte i retten. Hvad siger rettighedshaverne til det?

A: Det er ikke normalt, at afgørelser fra Ophavsretslicensnævnet indbringes for domstolene. Praksis viser, at det sker meget sjældent. 
Ophavsretslicensnævnet er samlet kommet med ca. 120 afgørelser gennem årene og det er uhyre sjældent at de indbringes for domstolene. I en nyligt udgivet bog om Ophavsretslicensnævnet af Advokat Henrik Schütze, nævnes således kun 3 eksempler på, at afgørelser er blevet indbragt for domstolene.

Ophavsretslicensnævnet ledes af en Højesteretsdommer, som p.t. også er leder af konkurrenceankenævnet, og nævnet består derudover af to sagkyndige indenfor området. Afgørelserne er så saglige og stærke, at det normalt ikke giver nogen mening at bede domstolene om at underkende dem.

Af lovforarbejderne fra 2008, kan man også læse, at det er ”Kulturministeriets opfattelse, at Ophavsretslicensnævnet udgør et nyttigt, sagkyndigt organ til en hurtig og kvalificeret afgørelse af visse ophavsretlige tvister, som ellers kunne have verseret for domstolene. Nævnet er medvirkende til, at væsentlige dele af det ophavsretlige system fungerer hurtigt og smidigt i praksis.” 

Q: Hvad er konsekvensen for rettighedshaverne, hvis sagen trækker ud i mange år?

A: Mens konflikten står på, er der indgået midlertidige aftaler. Men rettighedshaverne får først deres fulde betaling, når sagen er afsluttet. Fremfor en afgørelse om 1 år – som har været det, rettighedshaverne hele tiden har forventet – så indebærer denne udvikling i sagen, at der er udsigt til op til 10 år, før kunstnere og kulturproducenter får deres fulde betaling for YouSees brug af deres indhold. Det er en åbenlys urimelig adfærd. Det lugter langt væk af, at YouSee netop spiller på at trække sagen i langdrag.

Q: Hvorfor kan medlemmerne i organisationerne ikke mærke den tilbageholdte betaling i den midlertidige aftale, er det fordi, I tager for mange penge for rettighederne?

A: I alle medlemsorganisationer er der en forskydning i udbetalingen af rettighedsmidlerne. Det vil sige, at rettighedspenge for et år først bliver udbetalt året efter eller to år efter alt efter typen af rettigheder. Derfor mærker rettighedshavere generelt ikke den midlertidige aftale endnu.

Q: Hvad står der i de midlertidige aftaler?

A: Indholdet i aftalerne er fortroligt, men man kan sige, så meget, at rettighedshaverne ikke får deres fulde betaling, før sagen er slut, og afgørelsen falder ud til deres fordel. Det kan gå i en periode forudsat at der ville være en afgørelse inden for 1 år, hvis Ophavsretslicensnævnet valgte at tage sagerne.

YouSee har på intet tidspunkt sagt, at YouSee ikke ville respektere Ophavsretslicensnævnets afgørelser. Først nu. YouSees boykot indebærer, at rettighedshaverne kan komme til at skulle vente i op til 10 år, hvor kunstnere og kulturproducenter altså ikke får fuld betaling for YouSees brug af det indhold, YouSee fortsat tjener gode penge på. Det er nærliggende at tænke, at det er netop det, som YouSee spekulerer i, og derfor YouSee prøver at undgå en afgørelse inden for 1 år.

Q: YouSee betaler jo mere for rettigheder i dag end for få år siden, og Copydans indtægter vokser. Så hvorfor mener rettighedshaverne, der er et problem?

A: YouSee har gennem årene ønsket at købe flere rettigheder, som bl.a. gør, at deres kunder kan se tv og film ’on demand’. Jo flere rettigheder, jo mere skal der betales til rettighedshavere. Samtidig fylder det danske indhold – film og tv-programmer – som rettighedshaverne skaber, mere i YouSees tv-pakker i dag end for 10 år siden.

Q: Hvorfor er det et problem, at YouSee bruger jeres film og tv-programmer, mens I afventer, at sagen bliver behandlet ved domstolene?

A: YouSees handlinger lige nu svarer til, at du går ind i en butik, tager en vare på hylden og siger til ekspedienten, at du kommer tilbage og betaler, når I er blevet enige om en pris om fem-syv år. Det er både urimeligt og ulovligt, og det kan vi ikke acceptere.

Q: Er betalingen for det danske indhold for høj, som YouSee hævder?

A: YouSee har gennem årene købt flere rettigheder, som bl.a. gør, at deres kunder kan se tv, når de vil, hvor de vil. Og jo flere rettigheder, jo mere skal der betales. Den nuværende betaling er derfor helt rimelig for de film og tv-programmer, som YouSee tjener gode penge på at videresælge i tv-pakker til deres kunder.

Konkret:

YouSee betalte i 2023 72 kr. til rettighedshaverne i regi af Copydan, Koda og UBOD for indholdet om måneden for en fuldpakke. Det svarer til 10,3% af prisen. Penge som gik til tv-stationer, producenter af film, musik og tv, skuespillere, manuskriptforfattere, fotografer, filmklippere og mange, mange flere.

Men selvom YouSee har købt flere rettigheder, kræver de alligevel, at betalingen til rettighedshaverne skal nedsættes fra 72 kr. til 20 kr. om måneden for en fuldpakke. Det er samtidig med, at prisen for en fuldpakke hos YouSee i 2024 er steget til 759 kr. om måneden.

Q: YouSee hævder, at rettighedsbetalingen er steget betragteligt de seneste ti år, er det rigtigt?

A: Nej, det er ikke rigtig, at rettighedsbetalingen er steget betragteligt de seneste ti år. Rettighedsbetalingen til rettighedshaverne i regi af Copydan, Koda og UBOD har været nogenlunde konstant og udgør i dag en faldende del af tv-pakkernes pris. Men det er rigtigt, at jo flere rettigheder, jo mere skal der betales. Og YouSee har selv ønsket at købe flere rettigheder, som bl.a. gør, at deres kunder kan se tv og film, når de vil, hvor de vil.

Samtidig fylder det danske indhold – film og tv-programmer – mere i dag end for 10 år siden. Og når mængden af rettighedshavernes film og tv-programmer stiger, stiger betalingen også.

Q: Er rettighedshaverne for stejle i kravene?

A: Rettighedshaverne har forhandlet med YouSee i et år og forsøgt at komme YouSee i møde for at undgå en årelang konflikt.

Rettighedshaverne er helt ok med, at betalingen prøves og har foreslået YouSee at gå til Ophavsretslicensnævnet, som er skabt af Folketinget til netop det formål. Her ville sagen kunne afgøres relativt hurtigt i modsætning til domstolene, hvor en sag vil kunne trække ud i fem-syv år eller mere.

Men det ønsker YouSee ikke. I stedet opsagde de alle aftaler og sagsøgte rettighedshaverne i marts 2024 med krav om at nedsætte betalingen med mere end 70%.

Q: Kan danskerne risikere sort skærm?

A: Så længe der ikke er nogen aftale om at bruge rettighedshavernes film og tv-programmer, og YouSee fortsætter med at bruge indholdet, så vil rettighedshaverne gøre, hvad de kan for at stoppe det. Så ja, der er en reel risiko for sort skærm.

Q: Hvorfor er rettighedsbetalingen højere i Danmark end i fx Sverige?

A: Prismodellen for rettigheder er meget forskellig på tværs af landene. De kan ikke sammenlignes, fordi der er forskelle i lovgivning, markeder og rettighedshavere. I Danmark indgår der flere rettigheder i tv-pakkerne. I Norge og Sverige er tv-reklame-finansieringen fx væsentligt større end i Danmark.

Q: YouSee siger, at de har tilbudt rettighedshaverne en betaling, mens konflikten kører, hvorfor tager rettighedshaverne ikke imod det?

A: YouSees tilbud om betaling er ikke et reelt tilbud. For YouSee vil ikke oplyse, hvad betalingen konkret dækker over, hvilket gør det umuligt at fordele den til de mange rettighedshavere. Derudover forbeholder YouSee sig retten til at kræve pengene tilbage med strafrenter, hvis de vinder en eventuel retssag om fem-syv år.

Q: I forhold til antal sete minutter mener YouSee, at der er tale om en tredobling af betalingen – er det rimeligt?

A: Tv-distributørerne betaler ikke for brugen, men for de rettigheder, de ønsker at købe og tilbyde deres kunder. Betalingen bliver ikke regnet ud baseret på antal sete minutter. Aftalerne med tv-distributørerne er i stedet såkaldte "blanko-licenser", hvor tv-distributørerne kan benytte licensaftalen, så meget de vil, uden at det påvirker betalingen.

Q: Hvad ligger til grund for udsagnet om, at YouSee kræver betalingen nedsat med mere end 70%?

A: YouSee har nedlagt påstand om en betaling på 1/3 af 2021-betalingsniveauet, gældende for perioden fra 2024 og frem.

Vederlaget for 2021 er genberegnet ud fra denne påstand, hvor der er taget højde for kundeudviklingen, samt ændringerne i tv-pakkerne og indeksering fra 2021 til 2024. Konsekvensen af påstanden vil på den baggrund være en nedsættelse af betalingsniveauet på 74,66%, hvis niveauet sammenlignes med de aftalte 2023-vederlag tillagt indeksering.

Modellen er en aftale, som giver danskerne dansk film- og tv-indhold, og sikrer rettighedshaverne bag produktionerne betaling. Alle tv-, radio- og filmproduktioner er resultatet af mange menneskers arbejde. Forfatteren bag manuskriptet, skuespillerne, instruktøren, producenten og alle de andre, som har gjort sig umage for at skabe en oplevelse for tv-seerne.

De individuelle kunstnere og producenter har rettigheder til deres arbejde, og i Danmark har vi en rettighedsmodel, som gør det muligt for andre at bruge deres arbejde mod rimelig betaling.

Det betyder, at når antenneforeninger, tv-udbydere, private virksomheder og offentlige institutioner har aftale om at vise film og tv for en masse medlemmer, kunder og borgere, så betaler de for denne adgang. Rettighedspengene deles ud blandt flere 100.000 producenter, skuespillere, filmklippere, instruktører og mange flere.

Rettighedspengene:

• er betaling for udført arbejde: Rettighedspenge sikrer fx skuespillere, manuskriptforfattere, fotografer og producenter betaling, når andre tjener penge på deres arbejde. DVS. alle dem, der er med til at producere danske film, serier og underholdning, som vi ser på tv.
• sikrer dansk kvalitetsindhold: Rettighedspengene er med til at sikre, at der kan produceres dansk kvalitetsindhold.
• sikrer investering i nye produktioner: Modellen er med til at sikre, at der fortsat kan udvikles indhold af høj kvalitet i et lille land som Danmark, fordi rettighedshaverne først får en del af betalingen, når indholdet sælges videre til fx tv-distributører – på den måde tager rettighedshaverne en del af investeringsrisikoen, så der bedre kan blive råd til at sætte nye tv- og filmprojekter i gang.
• holder omkostningerne nede: Produktionsomkostningerne kan holdes nede, fordi rettighedshaverne først får en del af deres betaling, når indholdet bruges.

YouSee er den største tv/streaming-udbyder i Danmark og udbyder også internet og mobiltelefoni. YouSee hører under moderselskabet Nuuday, der siden 2018 er ejet af de danske pensionskasser ATP, PFA og PKA (hver 16,7%) samt den australske kapitalfond Macquarie (50%).

I 2025 har Macquarie opkøbt TDC Group, hvori YouSee indgår, hvorfor YouSee snart udelukkende ejes af den australske kapitalfond. Forhandlingerne er stadig i gang, men en endelig overdragelse forventes i ultimo 2025.

I 2023 havde Nuuday A/S en bruttoavance på 958 mio. kr. for TV-forretningen under YouSee, og i 2022 var bruttoavancen på godt 1 mia. kr.

Holdingselskabet bag YouSee har indtil udgangen af 2022 tabt mere end 13 milliarder kroner. Det har blandt andet medført en gæld, som er vokset til over 60 milliarder kroner, når købet af koncernen regnes med. Samlet set betyder det, at holdingselskabet i dag næsten skylder ti gange så meget væk, som koncernen har i driftsoverskud om året.

Kilde: YouSee regnskab 2023 samt artikel fra Berlingske.

Hvad kostede en fuldpakke hos YouSee i 2023, og hvilken andel udgør rettighedsbetalingen?

• En fuldpakke hos YouSee kostede for kunderne i 2023 699 kr. pr. måned og i 2024 759 kr. pr. måned.
• YouSee betalte 72 kr. for rettighederne til indholdet, dvs. film og tv-programmer, om måneden i 2023 – det svarer til 10,3% af prisen.
• Rettighedsbetalingen til rettighedshaverne i regi af Copydan, Koda og UBOD udgjorde i 2023 10,3% for fuldpakken og 16,6% for grundpakken.

Hvor mange procent udgjorde rettighedsbetalingen af en fuldpakke i 2013, som er det årstal, YouSee tager udgangspunkt i?

• Rettighedsbetalingen udgjorde 8% af fuldpakkens pris overfor kunderne i 2013. I årene efter 2013 har YouSee købt flere rettigheder, som bl.a. gør, at deres kunder kan se tv, hvor de vil, og når de vil.
• Den procentvise rettighedsbetaling for en fuldpakke er derfor blevet en anelse højere frem mod 2023 (10,3% i 2023), fordi YouSee har valgt at købe flere rettigheder.

Nedenfor ses andelen af Copydan-vederlaget af YouSees priser i perioden 2020-2024.

Nedenfor ses priserne på YouSees tv-pakker og den procentvise andel af Copdydan-vederlaget af de forskellige pakker, henholdsvis en grundpakke (GP), mellempakke (MP) og fuldpakke (FP)hos YouSee i samme periode.

Kilde: Copydan Verdens TV

Udbredelsen og brugen af de digitale tv-tjenester er vokset markant i løbet af de seneste ti år. I 2013 havde omkring 0,4 mio. kunder (husstande/abonnenter) hos tv-distributørerne adgang til digitale tv-tjenester, og det tal er i 2023 steget til omkring 1,6 mio. kunder.

En kunde hos tv-distributørerne, der i 2013 havde adgang til "Start Forfra", "Sidste Døgn" og "30 dages DR tv-arkiv" betalte dengang omkring 22,50 kr. til rettighedshaverne, hvilket svarer til omkring 30 kr. omregnet til 2023-priser (nettoprisindekset).

Betalingsniveauet for digitale tv-tjenester er i dag fortsat ca. 30 kr., uagtet at der er kommet flere digitale tv-tjenester med, som har forbedret produktet.

Hvad dækker digitale tjenester over i rettighedsbetalingen?

Digitale tjenester dækker over flere funktioner, så indholdet kan bruges on demand af kunderne fx:

• Start Forfra – hvis man kommer ind på et live tv-program og gerne vil se det forfra
• Catch up – fx adgang til indhold fra kommercielle kanaler i alt fra tre til syv dage
• Web-tv – giver tv-kunderne mulighed for at tage deres tv-pakke med, uanset om de skal i sommerhus eller på ferie i udlandet (EU). Og så kan de se tv fra
  en bærbar, mobil eller tablet, når det passer dem.
  Se flere funktioner og uddybning