Årsrapporter for Copydan Verdens TV

Årsrapport 2025

Overordnet kan følgende fremhæves:

• Fald i det samlede vederlag for 2025

• Ændring af momsloven får forbrugere til at fravælge eller købe mindre tv-pakker

Fald i det samlede vederlag for 2025

Det samlede vederlag inkl. renter og omkostninger var i 2025 i alt 1.136,8 mio. kr. og i 2024 1.195,0 mio. kr. svarende til et fald på 58,2 mio. kr.

Betalingen fra tv-distributørerne til rettighedshaverne følger antallet af husstande med en tv-pakke. Der betales ganske enkelt pr. husstand. Falder antallet af husstande med abonnement på en tv-pakke, så falder betalingen til rettighedshaverne. I 2025 fortsatte antallet af husstande med en tv-pakke hos en klassisk tv-distributør med at falde.

Data viser, at seeningen af flow-tv er på samme niveau som tidligere, for den del af befolkningen, der fortsat har en tv-pakke (ca. 51 % af de danske husstande). Samtidig kan man se, at disse forbrugere med en tv-pakke også er blevet mere digitale, og at brugen af de såkaldte digitale tv-tjenester fortsat er stigende.

Ændring af momsloven får forbrugere til at fravælge eller købe mindre tv-pakker

I 2024 lige før jul vedtog Folketinget et lovforslag om at indføre moms på kunstnerisk virksomhed. Ændringen i momsloven betød bl.a., at der fra 1. juli 2025 skulle betales moms af den del af betalingen for tv-pakken, som går til rettighedshaverne. Staten får derved hvert år en større momsindtægt end før lovændringen.

Da momsen på betalingen til rettighedshaverne bliver lagt oveni prisen på tv-pakken, så har momsen gjort tv-pakkerne dyrere. Og den højere pris for tv-pakkerne har fået forbrugere til at fravælge deres tv-pakke eller vælge en mindre tv-pakke. Færre husstande med en tv-pakke, betyder mindre betaling til rettighedshaverne. Momsen på kunstnerisk virksomhed indebærer derved et tab for rettighedshaverne og det tab gælder hvert år fremadrettet, idet et flertal i Folketinget dog har sikret delvis afdækning af tabet.

Forbrugere vælger kombinerede produkter

I dag er der fire typer af aktører, som udbyder pakker med tv-indhold til abonnenter. Udover de klassiske tv-distributører sælger også mobiloperatører, streamingtjenester og techgiganter, som fx Google, Amazon og Apple, indhold til forbrugerne i form af pakker med bl.a. tv-kanaler, digitale tv-tjenester og streamingtjenester.

En andel af forbrugerne fravælger fortsat de mere traditionelle tv-pakker og får i stedet deres indhold på andre måder, fx i form af kombinerede produkter som giver mulighed for at blande tv-kanaler, digitale tv-tjenester og streamingtjenester eller rene streamingprodukter.

Højesteret: visning af tv på hospitaler kræver aftaler med rettighedshaverne

I november 2025 slog Højesteret i en dom fast, at visning af tv på hospitaler udgør en såkaldt ”offentlig fremførelse”, som kræver samtykke fra rettighedshaverne, og at der derfor skal foreligge en aftale med de kunstnere og kulturproducenter, som har lavet indholdet. Ovenpå dommen er der indledt et arbejde med regionerne, så man kan få glæde af tv på hospitalerne samtidig med, at der er en betaling til dem, der har skabt indholdet.

YouSee-konflikten skaber fortsat usikkerhed for danske kunstnere og kulturproducenter

YouSee sagsøgte i 2024 rettighedshaverne i regi af UBOD, Koda og Copydan Verdens TV med krav om, at betalingen for kunstnere, kulturproducenter og tv-stationers indhold reduceres med mere end 70 procent.

Der er fortsat igangværende sager, som potentielt først får en endelig afgørelse om mange år, hvilket indebærer en lang periode med usikkerhed for de danske kulturproducenter og rettighedshavere om deres betaling.

Rettighedsmidler - en vigtig del af finansieringen af tv, film og musik i Danmark

På Copydans hjemmeside kan der læses mere om hvordan vederlagene er en grundpille i det kulturelle kredsløb i Danmark og er med til at sikre, at skuespillere, musikere, filmfotografer, instruktører, journalister, manuskriptforfattere, musikselskaber, tv-producenter og mange andre kunstnere og kulturproducenter samlet får en fair betaling for deres arbejde og værker, når virksomheder og andre laver forretning på deres indhold.

I EU er der gennemført ensartede regler for rettighedsorganisationer som Copydan om transparens mv. Årsrapporten indeholder således en udførlig beskrivelse af, hvordan vederlagene er fordelt til de enkelte medlemsorganisationer. Specifikationerne er opdelt på vederlag, der fordeles til medlemsorganisationer og samarbejdspartnere, samt vederlag, der afregnes til udenlandske kollektive forvaltningsorganisationer. Herfra videreafregnes til de enkelte rettighedshavere.