Gå til indhold Slice Created with Sketch.
© Erik McLean/Unsplash
Fjernbetjening peger på tv

Forbrugernes krav til tv-pakkerne har ændret sig markant over årene, og der gælder i dag nye standarder for brugervenlighed, valgfrihed og fleksibilitet. Tv-distributørerne og rettighedshaverne har derfor løbende samarbejdet for at udvikle tv-pakkerne med nye digitale tv-tjenester, produkter og pakkestrukturer.  

Rettighedsbilledet er anderledes inden for området med digitale tv-tjenester end på flow-tv-området. Dette skyldes blandt andet, at retransmission af flow-tv har været omfattet af en regulering på EU-plan i 30 år, mens der ikke findes nogen tilsvarende EU-løsning for aftaler om digitale tv-tjenester. Derfor har det krævet megen dialog og arbejde at finde frem til løsninger gennem den danske aftalebaserede rettighedsmodel, der kan komme både forbrugerne, rettighedshaverne og tv-distributørerne til gode, og gjort Danmark til et foregangsland i EU i forhold til digitale tv-pakker. En særlig ting i Danmark er, at public service-stationerne er langt mere samarbejdsorienterede i forhold til tv-distributørerne, end det ses noget andet sted i EU.  

Den første digitale tv-tjeneste, der gjorde det muligt at starte en udsendelse forfra - "Start Forfra" - blev lanceret i 2008. Så kom "Sidste Døgn" i 2010, der gjorde det muligt for seerne at se tv-udsendelser, der havde været sendt inden for de seneste 48 timer. Siden da er mulighederne for at tilgå tv-indholdet blevet udvidet med nye digitale tv-tjenester såsom "Catch-up" (længere perioder hvor indhold kan ses on demand) og "Gem Tv" (kopiering - optagelser - både hjemme og hos tv-distributøren). Først 30 dages tv-arkiv fra public service-stationerne og siden indhold fra deres on demand-universer, herunder "on demand only-indhold" (indhold som ikke er sendt som flow), er også kommet med. Hvor det tidligere var nødvendigt at tegne et særskilt abonnement til sommerhuset eller lave en særlig aftale om web-tv-adgang via computer eller mobiltelefon, så er det i dag smeltet sammen til ét produkt under samme tv-pakke-abonnement ("Web-Tv"), og det har muliggjort digital brug uden krav om en tv-boks i hvert rum i boligen. I dag er det således muligt at se tv-udsendelserne, når det passer en bedst og på den device, man har ved hånden - uanset om man sidder i toget, i sommerhuset eller hjemme i stuen. 

Markant stigning i udbredelsen af digitale tv-tjenester  

Udbredelsen af de digitale tv-tjenester er vokset markant i løbet af de seneste ti år. I 2013 havde omkring 0,4 mio. kunder (husstande) hos tv-distributørerne adgang til digitale tv-tjenester, og det tal er i 2023 steget til omkring 1,6 mio. kunder. Den samlede betaling til kunstnere, kulturproducenter og andre rettighedshavere bag de digitale tv-tjenester er steget, efterhånden som udbredelsen er steget.  

En kunde hos tv-distributørerne, der i 2013 havde adgang til Start Forfra, Sidste Døgn og 30 dages DR tv-arkiv betalte dengang omkring 22,50 kr. til rettighedshaverne, hvilket svarer til omkring 30 kr. omregnet til 2023-priser (nettoprisindekset).  

Betalingsniveauet for digitale tv-tjenester er i dag fortsat ca. 30 kr., uagtet at der er kommet flere digitale tv-tjenester med og produktet således er forbedret, fx er Sidste Døgn blevet til "Sidste Uge", og at det over tid er blevet muligt at benytte tjenesterne på alle devices gennem Web-Tv fx i apps uafhængigt af tv-bokse. Derudover det blevet muligt at downloade indhold offline og optage ens yndlingsudsendelser og lave sit eget digitale tv-arkiv (Gem Tv). Forbedringerne har ikke ført til et hævet betalingsniveau. I praksis er det sådan, at der er et naturligt overlap mellem licenserne. En kunde der optager sit yndlingsprogram og har dette tilgængeligt i sit eget digitale tv-arkiv, vil være mindre tilbøjelig til at bruge catch-up-funktionen og tilgå de samme programmer via Sidste Uge.  

Tv-distributørerne har haft fokus på at digitalisere tv-pakkerne og har udbredt de digitale tv-tjenester til flest mulige kunder. Tv-seerne har taget de nye digitale muligheder til sig, og i dag er udbredelsen af fx Web-Tv, som giver mulighed for at se tv på farten og overalt i boligen, tæt på 100%. 

Brugen af digitale tv-tjenester og de mange muligheder, de skaber, vil være forskellig fra seer til seer. Ikke alle seere er lige digitale. Herudover har tv-distributørerne ønsket at kunne lancere og introducere de digitale tv-tjenester til kunderne med en rabat på rettighedsbetalingen, fordi omstillingen til at bruge de digitale tv-tjenester går hurtigere for nogle kunder end for andre. Sådanne rabatter er blevet aftalt med en aftrapning over årene, i takt med at kunderne har taget tjenesterne til sig.  

Samtidig med at mængden af indhold er eksploderet, har seerne også stillet nye krav om tilgængelighed, hvor streaming af tv-udsendelser og adgang til diverse streamingtjenester i højere og højere grad er blevet et krav fra forbrugerne. Tv-distributørerne har fulgt denne udvikling og tilpasset produkterne, så de udover tv-udsendelser som flow og on demand (digitale tv-tjenester) nu også tilbyder streaming-tjenester. 

Betalingen til kunstnerne har ændret sig i takt med udviklingen  

Udviklingen af nye digitale tv-tjenester og udbredelsen af disse afspejles i det vederlag, som tv-distributørerne betaler til kunstnerne, kulturproducenterne og øvrige rettighedshavere. Vederlaget følger udviklingen i antal kunder (husstande) hos tv-distributørerne samt tilpasses efter indholdet i pakkerne og udbredelsen af digitale tv-tjenester. Antallet af danskere (husstande) med en tv-pakke har været faldende over en årrække, og det har betydet et fald i vederlaget for flow-tv-kanaler i tv-pakker på 239 mio.kr. fra 2019 til og med 2022. Denne udvikling modsvares dog af, at tv-pakkerne over årene har fået langt mere indhold og digital funktionalitet, så det samlede vederlag til rettighedshaverne har været næsten uændret. Det samlede vederlag er faldet med 145 mio. kr. fra 2019 til og med 2022, når man renser vederlaget for inflationen (indeksreguleringen).  

Udviklingen har betydet, at den samlede betaling til rettighedshaverne i dag er sammensat på en anden måde end tidligere. I 2014, hvor udbredelsen af digitale tv-tjenester og streamingkanaler stadig var forholdsvis lille, udgjorde vederlaget for digitale tv-tjenester kun omkring 1/6 af den samlede betaling. I dag udgør de digitale tv-tjenester ca. halvdelen af betalingen. Flow-tv fylder over tid mindre, og de digitale tv-tjenester omfatter mere og mere, og det er årsagen til ændringen i fordelingen af vederlaget. Med til historien hører, at vederlaget for digitale tv-tjenester også fordeles til tv-stationer og producenter, der ikke har andel i vederlaget for retransmission af flow-tv. Det gør, at der er mange flere rettighedshavere om at dele vederlagene for digitale tv-tjenester. I regnskabet for Copydan Verdens TV angives dele af flow-tv-betalingen (digitale platforme) og betalingen for digital brug af tv mv. i virksomheder under posten "digitale tv-tjenester".  

Udviklingen af tv-pakke-produktet over årene afspejler danskernes behov for at se tv og film både som flow og on demand, og med indhold fra diverse tv-stationer og streamingtjenester. Og det er en produktudvikling, som har bidraget til at sikre, at tv-distributørerne fortsat kan tilbyde kunderne et attraktivt produkt.