Gå til indhold Slice Created with Sketch.
Lys i tv-studie | © Jeppe Willum Kejser
Lamper i tv-studie

Historisk set har det altid været en udfordring at sikre, at skuespillere, dramatikere, instruktører, musikere og mange andre i de kreative fag får betaling for den brug, som andre foretager af deres indhold. Eksempelvis tv-udsendelser, film og radio. Det lagde kimen til den aftalemodel, som i dag er grundlaget for de aftaler om brug af bl.a. audiovisuelle medier, som Copydan forhandler.

Etableringen af Copydan

I 1970'erne satte den teknologiske udvikling skub under mulighederne for at kopiere og dele audiovisuelt indhold, og den nye brug af tv-indhold krævede en aftale med hver enkelt rettighedshaver. Det var for kompliceret for både brugere og rettighedshavere. Så i 1977 gik rettighedshaverne sammen om at skabe en model, som gjorde det lettere at bruge og administrere rettighederne. Det blev til etableringen af Copydan.

Fakta om Copydan

Copydan består af 5 foreninger. Fire af foreningerne, herunder Copydan Verdens TV, håndterer rettigheder inden for audiovisuelle medier.

Copydan Verdens TV er en af fem foreninger

I dag består Copydan af fem forskellige foreninger, hvoraf fire, herunder Copydan Verdens TV, dækker alt audiovisuelt indhold. 

Copydan Verdens TV
Verdens TV håndterer ophavsrettigheder i forbindelse med distribution af danske og udenlandske tv-og radiokanaler. Læs mere.

Copydan Kulturplus
KulturPlus arbejder for, at der bliver afregnet vederlag til kunstnere og producenter i forbindelse med privatkopiering. Læs mere på Copydan Kulturplus.

Copydan AVU-medier
AVU-medier håndterer rettigheder til audiovisuelt indhold i undervisning og formidling. Læs mere på Copydan AVU-medier 

Copydan Arkiv
Arkiv løser de ophavsretlige problematikker, som er forbundet med genanvendelse af store mængder af udsendelser fra diverse arkiver. Læs mere på Copydan Arkiv

Øvrige Copydan-foreninger
Herudover er der foreningen Tekst og Node, som forhandler aftaler om kopiering af tekst- og nodematerialer.