Dansk indhold til alle?

Tv-markedet er under gennemgribende forandring. Danskerne er blevet streamere, og flow-tv ses efterhånden kun af folk i segmentet 40-70+ år. Hvor det tidligere var ni ud af ti, der havde en tv-pakke, er det i dag faldet til seks ud af ti, og andelen falder fortsat og forventes i 2027 at være faldet til fire ud af ti.

Det indebærer markant færre penge til dansk indhold fra tv-pakkerne, og at alt dansk public service-indhold ikke længere kommer bredt ud i befolkningen via tv-pakkerne. De unge har aldrig haft en tv-pakke, og de bruger mere tid på medier som YouTube, Twitch og TikTok, end de gør på at se indhold fra de traditionelle medier, herunder de store public service-tv-stationer DR og TV2.

Internationale streamingtjenester overtager en større og større andel af markedet, og tech-virkomhederne Google, Amazon og Apple udvikler deres underholdningsprodukter så de udover musik og spil også vil omfatte indholdet fra tv-kanaler og streamingtjenester.

Finansieringen af det danske tv-indhold og distributionen af det danske public service-indhold bliver vanskeligere i takt med, at kunderne forlader tv-pakkerne. De internationale aktører er nemlig ikke forpligtet til hverken at producere eller finansiere dansk indhold, og dansk indhold udgør kun en marginal andel på 1-2 procent af det samlede indhold hos dem, og samtidig er der heller ingen forpligtelse til at distribuere alt dansk public service-indhold til deres kunder.

Distributionen af public service-indhold bliver ganske enkelt vanskeliggjort, når infrastrukturen ændres, og det ikke længere er de danske tv-pakker, der sikrer, at alt dansk public service-indhold kommer ud til alle danskere. Alt sammen forhold, der på sigt kan påvirke dansk kultur og den fælles demokratiske samtale.

Ændringerne i tv-markedet vil således ramme både finansieringen og produktionen af dansk indhold. Det kulturelle kredsløb, hvor de danske tv-distributører udgør en vigtig finansieringskilde, bliver udhulet, når internationale spillere tager over. Vi mister en væsentlig del af den finansiering, der er nødvendig for vores produktion af dansk indhold.

Alt dette og meget mere blev drøftet på konferencen, hvor der også blev givet input til både en ny filmaftale og til en ny medieaftale.

Producenterne og DFI beskrev et presset dansk filmmarked, hvor der er mere fokus på produktion af tv-serier end på spillefilm. Antallet af nyproducerede danske film er faldet fra ca. 30 film årligt til nu kun 20 og vil fortsætte med at falde, hvis der ikke gøres noget, så der er brug for handling. DFI vurderer, at der skal være råd til ca. 25 nye film årligt, og både dokumentar og børne- og ungdomsfilm samt et par højbudgetfilm, for at vi kan fastholde Danmarks konkurrenceevne på filmområdet. Og endelig skal filmaftalen ifølge producenterne og DFI indeholde en kulturel genforpligtelse for DR og TV2 i relation til dansk film.

TV2 replicerede med et ønske om fortsat at kunne agere på markedsvilkår og med et ønske om at få analyseret udfordringerne i filmmarkedet grundigt, så der kan blive taget hånd om udfordringer, som er definerende for hele produktionsbranchen.

De unges medievaner er den største udfordring i forhold til at formidle dansk indhold og herunder dansk public service-indhold til de unge, og selv om de to store-public service tv-stationer, DR og TV2, har udviklet nye tiltag rettet mod de unge, bruger målgruppen hovedparten af sit medieforbrug på andre medier.

Tv-vært og programudvikler Anna Lin repræsenterede på konferencen de unges stemme, og hun talte bl.a. om nødvendigheden af at inddrage de unge mere direkte i redaktionslokalet og om også at give en stemme til de unge, som måske ikke kommer fra en uddannelse på journalisthøjskolen eller andre steder, men som kan give nye og anderledes input til, hvordan man kan engagere de unge.

Konkurrencen er hård, og de store internationale spillere er svære aktører i en kamp om udbredelse og finansiering af dansk kultur til alle danskere. Det kræver politisk mod og handling.