Gå til indhold Slice Created with Sketch.
Møde i Copydan | © Jeppe Willum Kejser
Møde hos Copydan

De fire Copydan-foreninger, som håndterer rettigheder inden for musik, tv og film, er organiseret under en samlet administration. Ansatte i Copydan arbejder på tværs af disse fire foreninger:

Copydan Verdens TV
Copydan AVU-medier
Copydan KulturPlus
Copydan Arkiv

Læs mere om historien bag Copydan-foreningerne.

Foreningerne har hver sin bestyrelse, men har fælles administration. Det kan du læse mere om her.

Fire foreninger med hver sin bestyrelse

Hver af de fire foreninger har deres eget forretningsområde og deres egen bestyrelse. Administrationen, med direktionen for de fire foreninger i spidsen, refererer til bestyrelsen.

Du kan læse mere om bestyrelserne her

Copydan Verdens TV
Copydan AVU-medier
Copydan KulturPlus
Copydan Arkiv

Når man bliver ansat som medarbejder eller leder i Copydan, arbejder man som en del af administrationen under alle fire bestyrelser i den forstand, at organisationen Copydan er samlet administration for alle fire foreninger. 

Sådan er administrationen organiseret

Administrationen i Copydan består af en direktion med adm. direktør Jacob Graff Hedebrink og et tilhørende ledelsessekretariat samt fem afdelinger herunder: 

  • Kundeafdeling
    Det er os, kunderne ringer til, når de har spørgsmål, der vedrører deres aftale. Vi kender aftalerne og kundernes behov ud og ind. Vi er altid klar til at hjælpe dem. Det er også os, der sender e-mails ud til vores kunder. 

  • Økonomi og Fordeling
    Det er os, der sørger for at udbetale vederlag til medlemsorganisationerne, som herefter sørger for, at deres medlemmer (de skabenede og udøvende kunstnere og producenter) modtager betalingen for deres rettigheder. Vi står også for regnskab, behandler fakturaer mm.

  • Markedsafdeling
    Det er os, der indgår aftaler med vores kunder og samarbejdspartnere. Vi indgår bl.a. rammeaftaler med KL omkring rettighederne til at bruge tv og film i undervisningen på landets skoler, vi indgår erhvervsaftaler med virksomheder, der benytter tv som en del af deres forretning, og hjælper en række andre institutioner og erhverv med aftaler, der giver rettigheder til at bruge tv og film. Samtidig arbejder vi med indsamling af data, så vi til enhver tid kan understøtte ledelsen og medlemsorganisationerne med viden, der også understøtter de gode kundeoplevelser.
  • Kommunikation og Marketing
    Det er os, der står for at fortælle de gode historier om alle de tv-udsendelser og film, aftaler med Copydan giver adgang til. Det er også os, der står bag nabolandskanalerne.dk, som giver danskerne mulighed for at se tv fra vores nabolande med danske undertekster. Vi er digitale og analoge. Vi er på web, SoMe og print. Og meget mere.

  • Jura
    Det er os, der arbejder med hele det juridiske grundlag for forretningen. Vi arbejder i detaljen med ophavsretsloven og følger udviklingen inden for ophavsret i EU tæt, så de skabende og udøvende kunstnere og producenter kan modtage betaling for andres brug af deres rettigheder. Vi er også det juridiske ben i udarbejdelsen af kontrakter og aftaler med både kunder og samarbejdspartnere. 

Copydan er organiseret under bestyrelsen med en administrerende direktør, en kunde- og projektchef, en økonomichef, en markedschef, en kommunikations- og marketingchef og en jurachef.

Mød ledelsen og medarbejderne i Copydan.